Hvad skal jeg gøre inden jeg sælger min iPhone? [guide]

Læs vores guide inden du sælger din iPhone

Skal du sælge din iPhone eller har du allerede solgt den og skal gøre den klar til den nye ejer? Så er der en række ting du gør klogt i at gøre inden.

Med mere end 10 års erfaring i reparation af iPhones og køb/salg af disse, har vi gjort os en del erfaringer, som vi i denne let-udførlige guide gerne vil dele med jer.

Sørg for dette inden du sætter din iPhone til salg

Inden du sætter din iPhone til salg, er der en række tin du gør klogt i at gøre inden. Både for dig egen skyld, men også for købers skyld.

Test alle funktioner i din iPhone

Du skal naturligvis vide om din iPhone fejler noget, inden du sætter den til salg. Dette er mest fair for alle parter. Løb derfor alle funktionerne igennem, såsom kamera for og bag, højtalere, mikrofon, opladerindgang, FaceID / TouchID, skærmbillede og touchfølsomhed.

Virker alt, kan du med god samvittighed sælge din iPhone videre. Skulle der derimod være fejl eller mangler, vil det muligvis kunne betale sig med en reparation inden du sælger enheden videre. Om ikke andet er det vigtigt, at du gør køber opmærksom på de fejl du har oplevet.

Hvordan er tilstanden på batteriet?

Har du ikke allerede tjekket batteritilstanden på din iPhone, så vil det give god mening at gøre inden du sætter den til salg. Det er i hvert fald et spørgsmål som rigtig mange købere vil være interesseret i.

Du tjekker batteritilstanden ved at gå i appen ‘Indstillinger’ og derefter vælger menuen der hedder ‘Batteri’. Her vil du få mulighed for at klikke dig videre ind på siden ‘Batteritilstand og opladning’.

Øverst på denne side vil du blive præsenteret for batteriets ‘Maksimumkapacitet’, som er denne du bør oplyse i din salgsannonce, da den er et udtryk for hvor lang batterilevetid der på din iPhone.

Bliver du mødt af et tekstafsnit med overskriften ‘Vigtig besked om batteri’, øverst på denne side, er det indikation af, at batteriet trænger til udskiftning.

Giv din iPhone en god rengøring

Det er altid en god ide at få rengjort din enhed grundigt inden den skal videresælges. Både fordi det vil få din enhed til at se pænere ud i salgsannoncen, men også fordi der kunne være småskader eller skræmmer du muligvis ikke har set.

Vi anbefaler en mikrofiberklud påført med en lille smule glasrens (Ajax eksempelvis), som du kan gnubbe på enhedens kanter, knapper, bagcover og ikke mindst skærm.

Filtrer der sidder foran ørehøjttaleren og bundhøjttaleren kan du forsigtigt børste med en tandbørste og blæse med lidt mild trykluft. Opladerporten kan ligeledes renses med en plastiktandstik, tandbørste og afslutningvis blæses igennem med lidt mild trykluft.

Slet dit indhold og gør den klar til en ny bruger

Når du ellers har tjekket enhedens funktionsmæssige og fysiske stand efter, skal du selvfølgelig have den nulstillet, således den ny bruger ikke får glæde af dit indhold.

Dette gør du ved først og fremmest, at sikre dig enheden er tilsluttet internettet – enten via mobildata eller WIFI. Derefter går du i appen ‘Indstillinger’ og ind i menuen ‘Generelt. Her ruller du helt ned i bunden, hvor du vil se knappen ‘Overfør eller nulstil iPhone’.

Når du valgt denne, trykker du nederst på ‘Slet alt indhold og alle indstillinger’. Her vil du blive bedt om koden til dit Apple ID, hvorefter du skal bekræfte at du ønsker at slette din iPhone.

Og wupti! Så er din iPhone til sin nye ejer.

Hvor skal du sælge din iPhone?

Hvis ikke du allerede har afsat din iPhone, så findes der flere forskellige platforme hvor du kan annoncere din iPhone og forhåbentlig få den solgt til en god pris.

En af de mest kendte platforme må nok siges at være Den Blå Avis (dba). Her har du mulighed for at annoncere din enhed til hele landet. Du kan også validere din bruger med MitID, for at give køber en større tryghed, ligesom købere også kan validere sig og dermed give dig som sælger større tryghed.

Det er som udgangspunkt gratis at annoncere sin iPhone på dba, medmindre du forlanger mere end 5.000 kr. for din iPhone. Derudover kan du vælge en række tilvalg, som også koster penge.

En anden platform for salg af din iPhone er Facebook Marketplace. Her kan du nemt oprette din annonce uden omkostninger og dele den med dit eget netværk, grupper eller hele Facebook. Der er dog ikke den samme sikkerhed køber og sælger imellem, som på dba, hvorfor det er vigtigt man selv passer på.

Vores bedste råd er:

  • Undlad at sende din iPhone til nogen uden at have modtaget betaling på forhånd.
  • Tjek købers profil om den virker reel. Er der tilføjet billeder, angivet oplysninger om by, skole, osv. Har profilen aktivitet i form af opslag m.v. Har profilen venner.
  • Tag kun imod betaling på Mobilepay, bankoverførsel eller naturligvis kontant, hvis du mødes personligt med sælger.

Slip for besværet og sælg din iPhone uden risiko

Er du ikke tryg ved at skulle sælge din iPhone på en markedsplads eller ønsker du ikke at bruge tid på det, så findes der gudskelov et godt alternativ. Du kan nemlig nemt og hurtigt sælge din iPhone til os.

Vi har lavet en simpel prisberegner, hvor du på ingen tid kan få et uforpligtende tilbud på netop din iPhone. Er tilbuddet interessant, udfylder du blot en simpel formular hvorefter du modtager en pakkelabel til din iPhone. Du kan naturligvis også møde op på vores værksted med din iPhone.

Vi betaler straks efter modtagelse af din iPhone og direkte til din bankkonto. Kan det være meget nemmere?

Klik på knappen herunder, for at se hvad vi kan tilbyde for din iPhone.

Få et tilbud på din iPhone