Samsung Galaxy Z Flip 7 reparation
Model: SM-F766B | Lanceringsdato: 25. juli 2025 | Tekniske specifikationer
Er skærmen, batteriet eller kameraet på din Samsung Galaxy Z Flip 7 holdt op med at fungere? En foldbar telefon som denne kræver en reparatør med erfaring i netop denne type konstruktion – og det finder du hos MiPhone. Vi arbejder udelukkende med originale Samsung-reservedele og yder 2 års garanti på alt vores arbejde.
Tidsbestilling er ikke nødvendig – læg blot vejen forbi vores værksted eller et af vores indleveringssteder, og vi tager os af din Z Flip 7. Herunder finder du en oversigt over de reparationer vi tilbyder.
Se reparationspriserMed mere end 10 års erfaring og 15.000 reparationer, kan du trygt stole på, at din Samsung Galaxy er i trygge hænder hos os.
Originale reservedele
2 års garanti
Hurtig reparationstid
Pris på reparation af Samsung Galaxy Z Flip 7
Ikke alle reservedele til Samsung er lagervarer. Typisk leveringstid er 1-2 hverdage. Du kan bestille reparationen på forhånd, således du om muligt kan bruge din telefon, mens reservedele er undervejs. Kontakt os for lagerstatus.
Mere om Samsung Galaxy Z Flip 7 reparation
Galaxy Z Flip 7 er designet til dem, der vil have en flagskibs-smartphone der folder kompakt sammen og passer i selv den mindste lomme. Med en tykkelse på blot 6,5 mm udfoldet og en markant udvidet FlexWindow på forsiden er det en telefon, der skiller sig ud – både i design og i den måde, man bruger den på.
Den foldbare konstruktion stiller særlige krav til reparationen, og hos MiPhone behandler vi din Z Flip 7 med den omhu og præcision, dens mekanik kræver. Vi bruger originale Samsung-reservedele og giver 2 års garanti på alt vores arbejde.
Er den indre skærm på din Galaxy Z Flip 7 beskadiget?
Den indre skærm er en 6,9-tommers Dynamic LTPO AMOLED 2X-skærm med 120Hz opdateringshastighed, 2600 nits topstyrke og Ultra Thin Glass – Samsungs tyndeste beskyttelse til foldbare skærme. Det er en skærm der leverer en flot og flydende oplevelse, men som ved et uheldigt fald eller forkert brug kan tage skade.
Opstår der revner, misfarvninger eller fejl i berøringen, udskifter vi den med en original Samsung-skærm og genopretter den fulde oplevelse indvendigt.
Ny udvendig skærm på Galaxy Z Flip 7
FlexWindow er den 4,1-tommers Super AMOLED-coverskærm på forsiden – markant udvidet i forhold til forgængermodellen, og med 120Hz og Gorilla Glass Victus 2 er den nu så funktionel, at mange opgaver klares uden at åbne telefonen overhovedet.
Widgets, notifikationer, kameravisning og udvalgte apps er alle tilgængelige direkte fra FlexWindow.
Er den udvendige skærm knust, gået i sort eller stoppet med at reagere, håndterer vi reparationen selvstændigt med en original reservedel, der fuldt ud genetablerer funktionaliteten.
Holder batteriet i din Galaxy Z Flip 7 ikke strøm?
Z Flip 7 er udstyret med et dual-celle batteri på 4.300 mAh som understøtter 25W hurtigopladning og 15W trådløs opladning. Den to-delte batterikonstruktion er en teknisk nødvendighed i et så kompakt design, og det kræver derfor den rette erfaring at udskifte korrekt.
Med brug over tid aftager kapaciteten naturligt. Vi udskifter batterisættet med originale Samsung-batterier, der gendanner den kapacitet og ydeevne, telefonen havde fra ny.
USB-C-port og opladning på Galaxy Z Flip 7
USB-C-porten håndterer dagligt opladning og dataoverførsel, og slid over tid kan føre til løse forbindelser eller afbrudt opladning. For en telefon der bruges aktivt til FlexCam, musikafspilning og kommunikation er en velfungerende port ikke til at undvære.
Vi udskifter porten med en original reservedel, som naturligvis fortsat sikrer dig en stabil 25W-opladning.
Problemer med kameraet på din Galaxy Z Flip 7?
Z Flip 7 er udstyret med et dual-kamera bestående af et 50 MP hovedkamera med OIS og et 12 MP ultravidvinkelkamera, suppleret af et 10 MP cover-kamera.
FlexCam-funktionen gør det muligt at tage hand-free billeder og video ved at folde telefonen halvt – og kombineret med FlexWindow som søger, giver det en kreativ og praktisk kameraoplevelse.
Oplever du sløret eller manglende billede, problemer med OIS eller fejl i kameraerne, finder vi årsagen og udskifter den defekte komponent med en original del.
Finder du ikke den reparation du søger i vores prisliste? Kontakt os blot for et uforpligtende tilbud.
Vi er klar til at tage imod din Galaxy Z Flip 7 – også tæt på dig
De fleste reparationer klarer vi samme dag – og har vi ikke reservedelen på lager, bestiller vi den hjem med det samme og giver dig besked, så snart opgaven kan udføres. Kig forbi vores værksted i Herlev uden tidsbestilling, eller aflever blot din Galaxy Z Flip 7 hos et af vores indleveringssteder i eksempelvis Helsinge, Stenløse, Lyngby eller Roskilde.
Har du ikke mulighed for at møde op i en af butikkerne, er dette ingen hindring. Send blot din Galaxy Z Flip 7 direkte til os – vi påbegynder reparationen, så snart vi modtager den, og sender den retur så god som ny. Hurtigt, sikkert og uden besvær. Vi afholder udgifter til fragten!
Find dit værksted Send din enhed


