
iPhone 16e reparation
Model: A3409 | Lanceringsår: 2025 | Tekniske specifikationer
Vores erfaring med reparation af iPhone 16e baserer sig på mere end 10 år med reparation og support af Apples portefølje af produkter – fra iPhones til MacBooks. Du er derfor landet det helt rigtige sted, hvis du har problemer med din iPhone 16e.
Uanset om du har brug for en reparation af skærmen, et nyt batteri eller måske bagsideglasset der har slået revner. Vi benytter ægte Apple-reservedele og yder naturligvis 2 års garanti på alle reparationer.
Se reparationspriser Sælg din iPhoneMed mere end 10 års erfaring og 15.000 reparationer, kan du trygt stole på, at din iPhone er i trygge hænder hos os.

Originale reservedele

2 års garanti

Hurtig reparationstid
Pris på reparation af iPhone 16e
Mere om iPhone 16e reparation
iPhone 16e var først rygtet som den nye iPhone SE 4. generation (2025), men sådan blev det altså ikke. I stedet blev iPhone 16e fødslen af en ny serie i Apples serie af iPhones.
På trods af den nye modelbetegnelse er iPhone 16e, ligesom iPhone SE, det billigste alternativ når det kommer til anskaffelsen af en ny iPhone. Ifølge Apple er der dog ikke gået på kompromis med de nyeste teknologier.
Enheden er fremstillet af robust aluminium i rumfartskvalitet og er bygget til at stå imod hverdagens strabadser. Alligevel kan det dog ske, at skærmen, der er beskyttet af Ceramic Shield, kan gå i stykker, ligesom også bagsiden stadig er lavet af skrøbeligt glas.
Selvom vi efterhånden har været vant til at alle iPhones de senere år har været udstyret med minimum 2 kameraer, går iPhone 16e tilbage til blot et enkelt 48 megapixels fusion kamera. Der er heller ingen kamera-knap, som det ses på resten af 16-serien.
Mens mange troede at denne 16e, der først var rygtet som en SE, skulle blive en gen-introduktion af mini-modellen, der senest er at finde som en iPhone 13 mini, blev altså ikke en realitet. iPhone 16e har nemlig det samme skærmareal som en almindelig iPhone 16: 6,1″.
Udskiftning af defekt skærm på iPhone 16e
På trods af at skærmen på iPhone 16e er beskyttet med Apples Ceramic Shield, så må vi konstatere, at skærmen stadig kan gå i stykker.
Det er ikke nødvendigvis kun glasset der går i stykker på skærmen, men det kan lige så vel skærmpanelet bag glasset som tager skade. Resultatet af dette kan være lysende grønne, hvide eller lilla stribe ned over skærmen.
Derudover kan stød og slag også forårsage, at skærmen går i sort på din iPhone 16e, mens man stadig kan høre telefonen ringe eller give lyd fra sig på anden måde.
I alle tilfælde er der nok ikke tvivl om, at din iPhone 16e her trænger til en reparation af skærmen. Gudskelov kan være vi behjælpelige med dette – og endda med en ny ægte Apple-skærm.
Har din iPhone 16e brug for et nyt batteri?
iPhone 16e er udstyret med et batteri som leverer op til 21 timers streaming og 90 timers lydafspilning, men som vi ved fra alle andre batteridrevne enheder, forringes batteriets levetid hen ad vejen.
Det samme gør sig naturligvis gældende for iPhone 16e, selvom batterierne bliver bedre og bedre. Skulle batterilevetiden blive tilstrækkeligt dårlig, kan vi være behjælpelige med en udskiftning.
Vi bruger altid ægte Apple-batterier, når du overlade dit batteriskifte i din iPhone til os. Batteriet er nemlig et livsgivende komponent i din enhed, som vi ikke vil gå på kompromis med.
Kopi-batterier produceres ikke efter den samme høje standard, som Apple stiller til sine produkter. Og da lige netop batteriet forsyner hele enheden med strøm, mener vi ikke, at et kopi-batteri er forsvarligt at bruge i sin iPhone.
Udskiftning af revnet bagsideglas på iPhone 16e?
Som om det ikke var nok med skærmen lavet i glas, så er bagsiden på iPhone 16e også udfærdiget i glas. Dette udgør naturligvis endnu en risiko for noget der kan gå i stykker.
Bagsideglasset giver enheden sit helstøbte design, men indeholder også den trådløse opladningsfunktion, en mikrofon og lommelygten/blitzen til kameraet. Det er derfor vigtigt, at denne del udskiftes med den ægte Apple-reservedel, hvilket vi er din garanti for.
Vi klarer langt de fleste reparationer på iPhone 16e
Har du problemer med at oplade din iPhone 16e gennem USB-C-porten, høre noget i højttaleren, tage knivskarpe billeder eller låse enheden op med Face ID, så kan vi også være behjælpelige med reparation af disse funktioner.
Vi har arbejdet med reparation af iPhones i mere end 10 år, hvorfor du trygt kan overlade din reparation til os – uanset omfanget af skaden.
Hjælpen til din iPhone 16e er ikke langt væk!
Vores værksted i Herlev står altid klar til at hjælpe smartphone- og tabletbrugere i hele Danmark. Uanset om du indleverer din defekte iPhone, iPad eller Samsung Galaxy direkte på værkstedet eller et af vores mange indleveringssteder, sikrer vi en hurtig service.
De fleste iPhone reparationer kan ofte udføres på få timer, uanset om du besøger vores butikker i Stenløse, Værløse, Rødovre eller Allerød. Du er også velkommen til at besøge vores værksted i Herlev, hvor vi kan udføre de fleste reparationer mens du venter.
Har du ikke mulighed for at indlevere din iPhone hos os, tilbyder vi også en anden løsning: send din iPhone til os, og vi sørger for hurtig ekspedition – vi betaler fragten begge veje!
Find dit værksted Send din enhed