Hvorfor virker Face ID ikke på min iPhone?

Face ID virker ikke på min iPhone

Face ID er en af de mest innovative funktioner på moderne iPhones, der giver brugerne mulighed for at låse sin enhed op og godkende køb blot ved at kigge på skærmen.

Men hvad gør man, når Face ID pludselig ikke fungerer? I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige årsager til, at Face ID ikke virker, og hvad du selv kan gøre for at løse problemet.

Er der noget der blokerer eller forstyrrer Face ID?

En af de hyppigste fejl, vi støder på i forbindelse med Face ID, der ikke virker på en iPhone, er, når noget blokerer for de kameraer og sensorer, som sidder i toppen af skærmen.

For at Face ID kan se ud gennem skærmen, kræver det, at der er frit udsyn. Det vil sige, at der ikke må være skidt og møg, som dækker for selfiekameraet. Af samme årsag kan det også skabe forstyrrelser, hvis der er revner i dit glas eller skærmbeskyttelse i toppen af skærmen.

Har du sikret dig, at dette ikke er tilfældet, kan fejlen ligge et andet sted, som vi kommer ind på herunder.

Forsøg at nulstille Face ID på din iPhone

I visse tilfælde kan Face ID have registreret så store ændringer i dit ansigt eller din fremtoning, at det har brug for en ny scanning af dit ansigt. Dette gør du på følgende måde:

Gå til ‘Indstillinger‘ og vælg derefter ‘Face ID & kode‘. Her bliver du bedt om at indtaste koden til din iPhone, hvorefter du kommer ind i en ny menu. Her trykker du på ‘Nulstil Face ID‘.

Du kan nu trykke på ‘Indstil Face ID‘ og foretage en frisk scanning af dit ansigt.

Kan Face ID ikke finde dit ansigt eller er det blevet deaktiveret?

Oplever du at Face ID i den nye scanning ikke kan finde dit ansigt, men bliver ved med at bede dig om enten at flytte hovedet længere op, længere ned, tættere på, men aldrig fanger dig, så er der noget galt med sensoren.

Det samme vil være tilfældet, hvis Face ID slet ikke vil lade dig foretage en indstilling af Face ID, men i stedet møder dig med følgende meddelelse:

⚠️ Der blev fundet en fejl ved TrueDepth-kameraet. Face ID er blevet deaktiveret.

I dette tilfælde er der også en hardwarefejl ved kameraet og sensorerne som scanner dit ansigt, hvorfor denne del skal udskiftes. Men frygt ej, dette kan vi være behjælpelige med.

Reparation og udskiftning af Face ID i din iPhone

Face ID-funktionen ligger i det såkaldte TrueDepth-kamera, som sidder i toppen af skærmen. Dette kamera består af ikke kun et, men flere kameraer og sensorer.

En dot-projektor udsender mere end 30.000 små infrarøde prikker, som et infrarødt kamera opfanger og bruger til at fange dybden i billedet. Dette danner et nøjagtigt 3D-billede af dit ansigt. Derudover er der et almindeligt kamera og en afstandssensor, som registrerer om dit ansigt er korrekt placeret i forhold til at aktivere Face ID.

Fejler blot en af disse funktioner, skal hele TrueDepth-kameraet udskiftes, hvilket vi kan være behjælpelige med. Prisen varierer fra model til model, og er en mulighed på iPhone 12 og nyere iPhones.

Du finder prisen på reparation af Face ID i netop din iPhone i vores modeloversigt, som du finder ved at klikke her. Du er også velkommen til at kontakte os på 70220010 eller info@miphone.dk, hvis du måtte have spørgsmål til reparation af Face ID eller andre problemer med din iPhone.

Priser på Face ID reparation