Ligesom de fleste af Apples enheder, har iPads indbyggede genopladelige batterier. Disse batterier forringes over tid og kan efter en periode ikke længere holde strøm, hvorfor mange spørger os om man kan få nyt batteri i sin iPad.
Men modsat iPhones og MacBooks, hvor batteriet kan skiftes, har Apple en anden tilgang til iPads.
De tilbyder nemlig ikke selv batteriskift, men snarere en udskiftning af hele iPad-enheden til en reduceret pris, hvis batteriet er slidt eller defekt.
Derfor tilbyder vi ikke at sætte nyt batteri i din iPad
Desværre betyder Apples politik, at det næsten er umuligt at opdrive nye, originale batterier til iPads. De eneste alternativer er kopibatterier eller brugte originale, men ingen af disse lever op til vores kvalitetskrav.
Derudover er der en risiko for at beskadige skærmen, som vi skal have afmonteret, for at kunne komme ind til batteriet. Dette er i og for sig ikke noget problem første gang vi skal ind i din iPad.
Men problemet opstår, hvis batteriet ikke fungerer optimalt. Så vil der hver gang vi åbner din iPad være en risiko for en knust skærm.
Og her er risikoen for en reklamation på det nye batteri bare væsentligt større end ved mange andre reparationer, idet batteriet altså ikke kan leveres som et nyt originalt batteri fra Apple.
Vi har derfor truffet det valg, ikke at udskifte iPad-batterier, da de tilgængelige dele ikke er tilstrækkeligt pålidelige eller er af en kvalitet som vi kan stå på mål for i minimum 2 år.
“Jeg har set at andre godt kan skifte batteri i min iPad”
Det er korrekt, at der findes mange andre reparatører, som gerne varetager denne reparation i form af udskiftningen af batteriet i din iPad. Vi har blot den holdning, at kan vi ikke matche Apples kvalitetsniveau 100%, så har vi forringet funktionaliteten i din iPad.
Det kan selvfølgelig godt lyde som et forretningsmæssigt selvmål, at vi ikke udfører denne type reparationer, og dermed sender kunderne i hænderne på vores konkurrenter. Men vi tror på, at en ærlig tilgang giver os de mest tilfredse kunder.
Og det er da heller ikke fordi vi vil anbefale dig, at lade andre udskifte batteriet i din iPad. Derimod bør du kigge mod Apples egen batteriservice, som du kan læse mere om herunder.
Hvad kan jeg gøre med en iPad der har dårlig batterilevetid?
Oplever du, at batteriet i din iPad ikke længere kan holde strøm eller den kun fungerer, når en oplader er tilsluttet? Så er det med al sandsynlighed batteriet der er væsentligt forringet.
I dette tilfælde vil vores anbefaling altid være, at gøre brug af Apples mulighed for et batteriservice. Her ombyttes din iPad til en ekstraordinært reduceret pris – altså hele enheden – med fornyet 2 års reklamationsret.
Prisen for et batteriservice er oftest mellem 1.000 kr. og 2.000 kr. afhængig af iPad-model. Betingelsen for at dette kan lade sig gøre er dog, at din batterikapacitet er forringet til maksimalt 80%.
Du kan læse mere om denne service på Apples hjemmeside lige her .
Skal vi hjælpe dig med en anden reparation af din iPad?
Selvom vi ikke kan være behjælpelige med et nyt batteri til din iPad, så hjælper vi dig gerne med en reparation af skærmen, et nyt kameraer, nye knapper eller sågar montering af skærmbeskyttelse.
Har du spørgsmål til en reparation af netop din iPad skal du være mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice på 70220010 eller info@miphone.dk. Eller vælg din serie lige herunder, for at se vores priser på de mest almindelige reparationer.
iPad iPad Air iPad Pro iPad mini