Salgsbetingelser ved salg af enhed til MiPhone ApS
Følgende vilkår og betingelser gælder, når du som forbruger (“kunden”) sælger en enhed gennem vores salgsformular på www.MiPhone.dk, ejet af MiPhone ApS (“MiPhone”)
1) Priser
Alle vejledende tilbudspriser oplyst i salgsformularen kan variere fra dag til dag.
2) Salg
Kunden sælger sin enhed til MiPhone ved at udfylde salgsformularen på MiPhone.dk/saelg/, hvor kunden angiver mærke, model, størrelse og stand, hvorefter kunden modtager en vejledende tilbudspris.
Såfremt enheden ikke lever op til de angivne oplysninger opgivet af kunden, forbeholder MiPhone sig retten til at ændre i den oplyste vejledende tilbudspris eller afvise at købe den pågældende enhed af kunden.
Har enheden været repareret hos andre end MiPhone forud for salget, vil enhedens tilstand og pris som minimum blive sat efter tilstanden “Defekt”, idet den/de pågældende dele skal udskiftes af og med MiPhones reservedele inden enheden igen sælges videre.
Bemærk at standen “Godt brugt” kun omfatter enheder med EN skade. Altså er der mere end en fejl eller mangel, går enheden under betegnelsen “Defekt” og dermed lavere tilbudspris.
Først i det øjeblik MiPhone har modtaget, testet og godkendt enheden, betragtes salget som gennemført.
3) Fragt
MiPhone afholder fragtomkostninger fra kunden til MiPhone.
Kunden vil inden for 24 timer få fremsendt en pakkelabel via mail til den oplyste email-adresse.
MiPhone kan ikke drages til ansvar for enheder som bliver tilsendt uden brug af den tilsendte pakkelabel.
Det er kundens eget ansvar at pakke sin enhed sikkert og forsvarligt. MiPhone kan ikke drages til ansvar for skader i forbindelse med forsendelsen.
4) Modtagelse
Såfremt MiPhone ikke har modtaget enheden inden for 14 dage fra udstedelse af pakkelabel, forbeholdes retten til at ændre den vejledende tilbudspris.
Enheden er først modtaget i det øjeblik den er udleveret til MiPhone.
MiPhone kan ikke drages til ansvar for medsendte effekter såsom covers, høretelefoner, SIM-kort, æsker m.m. og disse bortskaffes ved modtagelse.
5) Betaling
Inden for 2 bankdage efter modtagelse af enheden, vil betalingen ske til det af kunden oplyste registreringsnummer og kontonummer.
MiPhone kan ikke drages til ansvar for fejl i det af kunden oplyste registreringsnummer og kontonummer.
Såfremt “Find My iPhone” (FMI) eller “Find My iPad” (FMI) ikke er deaktiveret på enheden forbeholder MiPhone sig retten til at overskride den normale behandlingstid og tilbageholde betalingen.
Kunden vil blive kontaktet telefonisk inden for 3 hverdage fra modtagelse af enheden. Træffes kunden ikke telefonisk vil kunden herefter blive kontaktet skriftligt inden for 5 hverdage.
Lykkedes det ikke kunden at deaktivere “FMI” på enheden, har kunden mulighed for at få sendt sin enhed retur mod et gebyr på 60 kr. til dækning af omkostninger til fragt og administration.
Såfremt kunden ikke reagerer på MiPhones henvendelser eller sørger for at få deaktiveret “FMI” på enheden inden for 3 måneder fra modtagelsesdatoen, overgår ejerskabet af enheden til MiPhone.
8) Særlige forhold
Såfremt enheden er SIM-låst eller ikke lever op til de af kunden opgivne oplysninger forbeholder MiPhone sig retten til at overskride den normale behandlingstid og tilbageholde betalingen.
Kunden vil blive kontaktet telefonisk inden for 3 hverdage fra modtagelse af enheden. Træffes kunden ikke telefonisk vil kunden herefter blive kontaktet skriftligt inden for 5 hverdage.
Lykkedes det ikke kunden og MiPhone at bringe forholdende i orden, har kunden mulighed for at få sendt sin enhed retur mod et gebyr på 60 kr. til dækning af omkostninger til fragt og administration.
Såfremt kunden ikke reagerer på MiPhones henvendelser eller sørger for at få bragt forholdende i orden inden for 3 måneder fra modtagelsesdatoen, overgår ejerskabet af enheden til MiPhone.
9) Fortrydelsesret
Såfremt kunden ønsker at fortryde sit salg efter at have udfyldt salgsformularen og endnu ikke har afsendt enheden, skal kunden hurtigts muligt tage kontakt til MiPhone og oplyse herom, hvorefter MiPhone vil annullere salget.
Såfremt kunden ønsker at fortryde sit salg, men allerede har afsendt sin enhed, skal kunden hurtigst muligt efter afsendelse oplyse MiPhone herom, hvorefter MiPhone vil returnere enheden mod et gebyr på 60 kr. til dækning af omkostninger til fragt og administration.
“Vilkår & Betingelser ved salg af enhed til MiPhone” – sidst opdateret 29/10-2023 kl. 23:48