Hvorfor går min iPhone i sort?

Hvorfår går min iPhone i sort?

Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at din iPhone går i sort, men for det meste kan disse problemer løses. Så sidder du lige nu med en iPhone der er gået i sort, ofte kaldet “Black screen of death”, så læs med her.

Inden vi går videre, skal vi dog lige have udelukket det mest basale. Det vil sige, at du har sikret dig, at der er strøm på din iPhone. Test med et par forskellige opladerkabler, eller brug en trådløs oplader, såfremt din iPhone understøtter dette.

Er skærmen stadigvæk sort, så skal vi have afklaret om hvorvidt der stadig er liv i din iPhone eller ej. Dette kan vi gøre på et par forskellige måder.

  1. Slå lydløs til og fra, for at mærke om enheden vibrerer.
  2. Tilslut en oplader for at høre om enheden giver et “BIIING” (opladning startes) eller vibrerer.
  3. Prøv at ring til din iPhone, for at se om den begynder at ringe, men skærmen stadig er sort.
  4. Forbind din iPhone til computere, for at se om denne registrerer en tilsluttet enhed.

Det er nemlig vigtigt at veksle imellem, om det blot er din skærm der er gået i sort, eller det reelt er din iPhone der er helt død.

Der er liv i min iPhone, men skærmen er sort

Vi ser meget ofte, at der faktisk er liv i kunders iPhone, men det blot er skærmen der er gået i sort. Dermed er løsningen oftest også mere ligetil, end var telefonen helt død.

Det første du skal prøve i dette tilfælde er at udføre et hard reset, eller en tvungen genstart kan man også kalde det. Dette gør du ved at udføre nedenstående procedure.

Hard reset din iPhone

  • Tryk på ‘Volume op‘-knappen og slip hurtigt igen
  • Tryk på ‘Volume ned‘-knappen og slip hurtigt igen
  • Tryk på ‘Tænd/sluk‘-knappen og hold denne nede indtil Apple-logoet vises på skærmen. Dette skulle gerne vise sig efter 10-20 sekunder.
Sådan laver du et hard reset af din iPhone

Virkede dette? Jamen, så er alt jo godt. Det hænder af og til, at en app crasher eller anden software i enheden får en timeout, som forårsager denne sorte skærm.

Det er dog ikke altid, at et nedbrud kan forklares. Som med alt andet elektronik har en iPhone også udfald, som kan vise sig på denne måde. Opstår fejlen jævnligt, så kunne det meget vel give mening, at få efterset din iPhone på vores værksted.

Virkede et hard reset IKKE – men kan du stadig høre der er liv i din iPhone? Så er der med al sandsynlighed ikke tale om en softwarefejl, men derimod en hardwarefejl.

I dette tilfælde er der nok ikke det store du selv kan gøre, medmindre du har erfaring med selv at reparere din iPhone. Ellers anbefaler vi, at du kigger forbi vores værksted med din iPhone, da noget kunne tyde på, at skærmen trænger til en udskiftning.

Min iPhone er helt død, hvad kan det skyldes?

Har du fejlsøgt dig frem til, at der ikke er nogen livstegn fra dig iPhone, og et hard reset ikke har løst problemet, så efterlades vi desværre ikke med meget håb.

I hvert fald vil der nok ikke være meget tilbage for dig selv at prøve, da noget tyder på, at fejlen skal findes i hardware og ikke software.

Det kunne enten være i form af et batteri der er faldet sammen, eller selve hovedprintet (bundkort, logic board, kært barn har mange navne) der er kortsluttet i den ene eller anden forstand.

Kan jeg få indholdet ud af min iPhone, hvis den gået i sort?

Såfremt din enhed er helt død, er chancen for at du selv kan redde indholdet fra din enhed nok minimal. Men gudskelov findes der profesionelle værksteder som vores, hvor vi kan være behjælpelige med dette.

Uanset om du blot ønsker billeder, beskeder, noter, osv. reddet fra din iPhone eller du ønsker din iPhone repareret, således du igen kan bruge den, kan vi helt sikkert hjælpe dig med dette.

Du er altid velkommen til at lægge vejen forbi vores værksted uden tidsbestilling eller du kan kontakte vores dedikerede kundeservice, hvis du har spørgsmål til en reparation af din iPhone.

Kontakt os på 70220010 eller send os en mail på info@miphone.dk.

Find os Kontakt os