Det kommer sikkert ikke som en overraskelse, når vi siger, at batteriet i din iPhone ikke er lavet til at holde evigt. Til gengæld forventer de færreste nok at vågne op til et hævet batteri i sin iPhone.
Alligevel oplever mange iPhone-brugere pludselig, at skærmen begynder at løfte sig fra rammen, fordi batteriet svulmer op og dermed vokser i størrelse.
I denne artikel vil vi kigge lidt nærmere på, hvorfor batteriet i en iPhone udvider sig, hvilken risiko der er forbundet med det, og hvordan skaden kan udbedres.
Hvorfor hæver batteriet i din iPhone?
Det kan selvfølgelig være svært at sige lige præcis hvorfor, batteriet i netop din iPhone er svulmet op. Men der er alligevel en række fællesnævnere i mange af de tilfælde vi er stødt på i vores daglige arbejde med reparation af iPhones.
Konstant opladning af din iPhone
Hører du til en af dem der altid render rundt med masser af strøm på din iPhone, og ser et hvert snit til at tilslutte din enhed til en oplader. Så lever du et farligt liv.
Et litium-ion batteri. som det der sidder i din iPhone, har nemlig ikke godt af altid at være fuldt opladt. Ligger batteriprocenten altid oppe i 80-100%, udsætter du dit batteri for maksimalt stress. Og dette kan føre til en fysisk udvidelse af selve batteriet.
Opladning og afladning af din iPhone
Du har måske hørt et gammel rygte om, at man altid skal aflade sin iPhone helt inden man oplader den igen. Det lyder da også logisk, at man bruger den kapacitet batteriet har, men det er ikke at anbefale.
Kører du altid batteriet ned til 0-10%, for så at lade den op til 100%, og derefter køre den ned til 0-10% igen. Så sætter du battericellerne på lidt af en opgave, og det belaster batteriet maksimalt.
Der kan selvfølgelig også være mange andre forhold der gør sig gældende, ligesom du kan være uheldig, at have fået en iPhone med et fejlbehæftet batteri.
Hvad skal du gøre ved et hævet batteri i din iPhone?
Som du kan se på billedet herunder, kan det se voldsomt ud, når et batteri hæver op i en iPhone. Og det er da heller ikke helt uden risiko for, at batteriet enten kan eksplodere eller der kan gå ild i det.
Det giver derfor mening at opsøge et professionelt værksted, som kan udskifte batteriet med brug af det rette værktøj, og ligeledes destruere det defekte batteri på en forsvarlig måde.
Vi hjælper dig gerne med en udskiftning af batteriet, uanset om det er hævet eller bare slidt op på naturlig vis.
Overlad trygt en batteriudskiftning i din iPhone til os
Vi har i mere end 10 år repareret iPhones og har mere end 15.000 reparationer under bæltet. Du kan derfor trygt overlade reparationen af din iPhone til os.
Et batteriskift kan klares for priser ned til 599 kr. – naturligvis med et nyt originalt Apple batteri. Lyder det som noget din iPhone kunne trænge til, skal du være velkommen forbi vores værksted uden tidsbestilling.
Find os iPhone reparationEr batteriet hævet i din MacBook? Så læs mere om dette problem her >>.